SØLYST – DEN KONGELIGE SKYDEBANE, KLAMPENBORG

Oplev premieren på Verdensballettens jubilæumsforestilling, når Sølyst – Den Kongelige Skydebane byder velkommen onsdag 12. juli 2017 kl. 19.30. Dørene åbner kl. 16.30.

Forestillingen præsenterer med pomp og pragt balletdansere fra nogle af verdens bedste kompagnier, som akkompagneres af danske operasangere samt internationalt anerkendte musikere. I år glæder det os at kunne byde velkommen til den klassiske duo Walentin & McKenzie samt nogle af vores velkendte balletstjerner.

Den kunstneriske ramme ledes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, hvis tilstedeværelse sikrer en sammensat kulturel begivenhed, hvor alle – nybegyndere som kendere – kan følge med.

Fuldend oplevelsen med Sølysts 3-retters

Nyd en udsøgt sommermenu med 3-retter inkl. vine & kaffe til 995,- i Sølysts festsal, inden forestillingen starter. Aftenens konferencier Jens-Christian Wandt vil starte middagen med en særlig introduktion til forestillingen. Læs om menuen her.

eller Meyers picnic-kurv i det grønne …

Er man mere til en udendørs picnic på græsset med sit medbragte tæppe og med udsigt til danserne, der varmer op på scenen, byder Sølyst også på en lækkert sammensat picnic-kurv fra Meyers Spisehus. Den er for to personer og koster kun 300,-. Drikkelse kan købes særskilt i Sølysts udendørs bar.

Tilkøb af Sommermenu og Picnic-kurv sker i sammenhæng med billetkøbet. Eller særskilt her. Se menu og picnickurv her.

Sølyst open air

Forestillingen finder sted i Sølysts park med en unik udsigt over Øresund. Dørene åbner kl. 16.30, så gæsterne har mulighed for at nyde sommersolen på et medbragt tæppe i parken og nyde dansernes uhøjtidelige opvarmning. Der er gratis parkering i området. Husk gerne varm påklædning.