VERDENSBALLETTEN FÅR NY VIOLINIST

Posted · Add Comment

Det nye danske supertalent Niklas Walentin bliver Verdensballettens nye violinist.

Niklas Walentin har med sine kun 22 år allerede markeret sig som en Danmarks bedste violinister. Som solist har han optrådt med alle de danske orkestre – også DR Radiosymfoniorkestret, og han har givet koncerter i bl.a. New Yorks Carnegie Hall, Londons Wigmore Hall og Mariinskij Teatret i St. Petersborg, og sidste år vandt han DR´s kammermusikkonkurrence.

Ved Verdensballetten optræder Niklas Walentin med sin faste pianist, Alexander McKenzie.

Jeg glæder mig til at præsentere Niklas Walentin & Alexander McKenzie ved vores forestillinger i år, siger Verdensballettens arrangør Jens-Chr. Wandt. De er to af Danmarks vigtigste og stærkeste klassiske musikere pt., og det er et scoop, at vi har fået dem med på vores jubilæumsturné i år. Der venter publikum en helt særlig oplevelse.

Niklas Walentin afløser den norsk/engelske violinist Charlie Siem, der har optrådt med Verdensballetten siden 2010.

Charlie Siem sender sine hilsner …

Det har været fantastisk at have haft Charlie med på Verdensballettens hold. Han er en Gudsbenådet musiker og en inspirerende person, som gennem årene er blevet en ven, siger Jens-Christian Wandt. Verdensballetten er en levende kunstnerisk organisme, og jeg tænkte, at det var tid til at tænke nyt. Ligesom der også er kommet nye dansere og sangere til gennem tiden, er et også vigtigt – både for publikum og for forestillingen, at der også kommer nye toner i de musikalske indslag.

Charlie Siem har fuld forståelse for beslutningen og siger:

Det har været syv år fyldt med glæde og gode minder. Jeg sætter stor pris på at have været en del af Verdensballetten og vil altid huske tilbage på årene med varme og taknemmelighed.

Læs mere om Niklas Walentin her

Oplev også de to nye musikere her