Af Jens-Christian Wandt.

I efteråret 2013 var ARoS i Aarhus rammen om Dronning Margrethes og Prins Henriks første fælles udstilling. Titlen var ”Pas de deux Royal”, og udstillingen viste på smukkeste vis hvor store kunstnere de begge var- og er.

Et af rummene var helliget Prins Henrik digte. Det første man så var digtet ”Côte á côte” – på dansk: ”Ved din side”. Digtet hang på et banner fra guld til loft, og til højre for digtet kunne man fra en højtaler høre Prins Henrik læse digtet på fransk, og til venstre kunne man høre skuespilleren Joen Bille læse det på dansk.

Blandt gæsterne til åbningen var Anne Sophie og Stig Gamborg fra Møllerup Gods, hvor Verdensballetten var blevet præsenteret gennem flere år, og hvor også Regentparret har set forestillingen flere gange. Da Anne Sophie så digtet på ARoS, og hørte Prins Henrik læse det op, fik hun idéen til en ny ballet. Hun kontaktede mig, og jeg tog straks til Aarhus for at se udstillingen, og gav hende ret – både teksten i digtet men også Prins Henriks oplæsning var meget velegnet til at bygge en lille ballet over.

Vi tog kontakt til Kongehuset, spurgte om vi måtte bruge digtet og det fik vi ja til. Vi gik skridtet videre og spurgte om vi kunne overtale Prinsen til selv at indtale digtet. Det fik vi også ja til. Vi bad den anerkendte danske lydkunstner Katrine Ring, om at stå for optagelsen og klipningen. Katrine og jeg blev en kold martsdag i 2014 inviteret på Amalienborg så vi kunne lave lydoptagelsen med Prins Henrik. Det blev et uforglemmeligt besøg. Prinsen var meget professionel i sin tilgang til optagelsen. Han fortalte at hans ønske var, at den underlæggende musik skulle være af franske Gabriel Fauré, gerne hans ”Apres un reve” for klaver og cello.

Optagelserne var færdige, Katrine fik skabt et smukt og poetisk lydbillede med Faurés musik som underlægning. Det hele blev sendt til London hvor den engelske koreograf Kristen McNally skulle kreere de nye trin. Danserne var to af Royal Ballets helt store navne, Frankie Hayward og Tom Whitehead. Det blev en meget stærk pas de deux, hvor koreografen fokuserede på afskeden, og hvor hun – for at understrege det stærke i afskeden, havde givet manden et army-kostume på. Altså en soldat der siger farvel til sin elskede. Skal han i krig? Kommer han tilbage?

Prins Henrik overværede sammen med Dronning Margrethe forestillingen på Møllerup Gods, og ved applausen til sidst kom Prinsen på scenen for sammen med Katrine Ring at blive hyldet for det stærke lydbillede. Efter forestillingen spurgte jeg Prinsen om han var tilfreds med resultatet, det var han, sagde han. Jeg havde dog en underlig fornemmelse af at han ikke var helt tilfreds. Året efter var jeg gæst på Gråsten, og her – under mere uformelle former, spurgte jeg igen Prins Henrik om han var tilfreds med resultatet. Han sagde – jeg synes det er blevet en meget fin pas de deux, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er mit digt blevet fortolket på en måde som ikke helt matcher det jeg tænkte da jeg skrev det. Afskeden er ikke endelig, den unge mand kommer tilbage. Vi talte om det, og nåede frem til at det der skulle ændres var kostumet. Koreografien var meget fin. Jeg spurgte Prins Henrik hvis han kunne vælge frit, hvilket kostume han så ønskede parret skulle have på. Han svarede: ”hvis jeg kunne vælge helt frit, så skulle de slet ikke have noget på”. Vi fandt et kompromis, og gav dem et meget let og sommerligt kostume på, han med åbenstående jakke, og hun med en meget let hvid sommerkjole.

Sommeren 2017 skulle Regentparret igen opleve Verdensballetten på Møllerup, og vi havde sat ”Côte á côte” på programmet igen, nu med det sommerlette kostume. På dagen for forestillingen blev Prins Henrik syg og måtte indlægges i Aarhus, og Dronningen kom alene til forestillingen. Vi fik optaget den nye version af Prinsens pas de deux, og fik den vist for Prins Henrik på hospitalet. Meldingen fra sygesengen var, at alt nu var lige som det skulle være, at nu var det blevet til en meget smuk og poetisk pas de deux, helt i digtets ånd.

Vi får med jævne mellemrum hilsen fra publikum med ønsker til programmet. Et af de ønsker der oftest går igen, er balletten med Prins Henriks lydbillede. Derfor har vi til Verdensballetten 2022 valgt at have balletten på programmet igen i en let tilrettet version – men med samme kostumer. Koreografen Kristen McNally står for indstuderingen, og de to dansere bliver Iana Salenko og Marian Walter fra Statsballetten i Berlin.

Vi glæder os til at have dette skønne værk på programmet igen i 2022.

Se her film med billeder fra balletten og hør hele lydbilledet med Prins Henriks digt og flotte stemme.