fbpx

BALLET I TISVILDELEJE

Efter en udsolgt debut i 2024 vender Verdensballetten igen tilbage til Tisvildeleje i Nordsjælland, hvor Kattegats blå bølger, den hvide strand og Tisvilde Hegns smukke fyrretræer danner den perfekte ramme om en fantastisk balletoplevelse.

FORESTILLINGEN

I sommerens forestilling præsenterer Verdensballetten primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens fineste balletkompagnier, som normalt kun kan opleves på de helt store internationale scener. Danserne akkompagneres på scenen af internationalt anerkendte operasangere og klassiske musikere.

Programmet er et udsøgt potpourri med uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nykoreograferede stykker skabt specielt til Verdensballetten.

Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der  med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen til en helstøbt aften af højeste kaliber.

I samspillet mellem vind og vejr og kunsten, og med naturen som kulisse, skaber vi en helt ny balletoplevelse præget af dette steds særlige sjæl og karakter.

Hvis du har brug for hjælp eller oplever tekniske problemer i forbindelse med dit billetkøb, bedes du venligst kontakte Billetten på: +45 70 20 20 96

VÆRD AT VIDE INDEN FORESTILLINGEN

Der åbnes for indgangen kl. 17.30
Husk at medbringe billet enten på print eller digitalt.

Forestillingen varer ca. to timer inkl. pause og starter præcist.

Ved problemer ifm dit billetkøb – kontakt venligst Billetten på: +45 70 20 20 96 

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer samt lækre snacks på området. Det er derfor ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer, men medbragt mad kan nydes fra sin plads før forestillingen starter eller i klitområdet omkring forestillingspladsen.

Husk gerne varm påklædning i den danske sommer – måske endda et regnslag eller et tæppe, I kan deles om på stolerækkerne.

I Tisvildeleje går solen ned lige bag scenen, og solbriller eller solhat med skygge kan være nyttig. Af hensyn til udsyn er paraplyer ikke tilladt.

Efter ønske fra publikum er det nu – som i ethvert andet teaterrum – IKKE tilladt at fotografere under forestillingen.

Der er udendørs toiletforhold i området.

Der er gratis parkering i området med mulighed for handicap-parkering. Vi anbefaler at komme i god tid.
Vær opmærksom at underlaget kan variere mellem asfalt, grus og sand på lokationen.

Verdensballetten tilbyder en ledsagerbillet til kørestolsbrugere eller handicappede mod forevisning af gyldigt ledsagerbevis.
Kontakt venligst Billettens call center på: +45 70 20 20 96 for ”køb” af ledsagerbilletter.

Af hensyn til den fælles oplevelse er det ikke tilladt at medbringe hunde.

Adresse: Hovedgaden 112B, 3220 Tisvildeleje

Gensyn med tidligere forestillinger i Tisvildeleje
TISVILDELEJE

Tirsdag 5. august 2025 kl. 19.30.

Pris: 425 – 675 kr., ex. gebyr

Forventet varighed: 2 t. inkl. pause

“De tre stilarter får lov at gå op i en højere enhed”

★★★★★

Ungt Teaterblod

“Vitterligt dans på verdensniveau i årets highlightprogram” 

Information

“Fortryllende og romantisk oplevelse til sig selv og sin partner” 

★★★★★

Børsen

“Trin i verdensklasse”

★★★★★

Jyllands-Posten

“Tindrende flot start for Verdensballetten”

★★★★★

Kulturkupeen

“Stjernedans med kærlighed og lidenskab” 

★★★★★

Berlingske

TRAILER 2024