Tanker om årets program

I denne tid er Steven McRae og jeg ved at sammensætte sommerens program til Verdensballetten. Hvem skal medvirke og hvad skal de danse, hvem skal synge og hvad skal de synge?
Det er en udfordrende proces hvert år men også vanvittig spændende. For mig er det et kæmpe privilegium at arbejde med så store kunstnere – nogle af verdens bedste på deres felt. Men det er også en balancegang at få programmet til at gå op. Det skal matche vores overordnede vision, om en forestilling med både klassisk ballet, moderne ballet, og helt nye trin som skabes specielt til vores forestilling. Det skal også passe ind i en kontekst, som hedder let sommerlig, men med dybde og god historiefortælling. Derudover skal det ramme bredt og tale til både de nørdede ballettomaner, og dem som ser vores forestilling for første gang

Det gode værtskab

Endelig skal programmet være en del af en helhedsoplevelse, som også handler om de rammer vi er i, og den måde publikum møder os på. Vi praktiserer det gode værtskab, og en oplevelse med Verdensballetten er mere end det kunstneriske på scenen. Det er bevidst, at Verdensballetten er en del af det Aps. vi kalder for ”VÆRTSKABET”.

Processen med udviklingen af årets program giver hvert år anledning til de vigtige spørgsmål.
Hvorfor gør vi det? Hvad er meningen? Kan vi gøre det på en anden måde?

Gentagelser og genkendelsens glæde

Ja, vi kan gøre det på en anden måde, og nej, vi kan ikke gøre det på en anden måde. Hvad mener jeg?
Selvfølgelig kan vi gøre det på en anden måde, det kan man altid, – og selvfølgelig skal vi stille os de spørgsmål hver gang vi begynder forberedelserne til sommerens balletforestillinger, men vi må heller ikke være bange for at blive i det kunstneriske koncept vi har skabt, når nu det fungerer.
Kunst rykker på mange måder – også i gentagelsen. Verdensballettens gentagelse ligger alene i de rammer vi har, som mere eller mindre har været konceptet fra den første forestilling i 2008. Ballet, opera, og klassisk musik, de bedste kunstnere, præsenteret let og uhøjtideligt, open air i sommer-Danmark, i naturlige kulisser som går i dialog med det sceniske. Fornyelsen ligger i det, vi putter ind i denne ramme, – og ja her går fornyelse og gentagelse, tradition og nytænkning hånd i hånd. Det være sig både i valget af kunstnere og valget af repertoire.

Succes og gode anmeldelser

Jeg tør godt slå fast, at Verdensballetten er en succes. Det ser vi på salget af billetter, belægningsprocenten er høj, – det ser vi på de anmeldelser vi får, – det ser vi på, at ca. 65 % af vores publikum er gengangere år efter år, og vi ser det ved at ballettens største stjerner vil komme til Danmark og være en del af forestillingen. Mange af dem kontakter os selv og spørger om de må være med.
Vi kan måle succes’en på de fonde, sponsorer, kommuner og privatpersoner, der hvert år støtter forestillingerne og i den grad er med til at gøre det hele muligt, – og vi ser det naturligvis på den interesse, der er for Verdensballetten – også internationalt.

Vi har været vanvittig privilegerede med gode anmeldelser. Der har været kritik, men den dårlige anmeldelse, der sabler vores forestilling ned, har vi været forskånet for. Jeg tænker hvert år – er det i år, vi får den dårlige anmeldelse?
For mig var 2023 året, hvor jeg føler, at vi fik både den dårligste og den bedste anmeldelse i Verdensballettens historie.

Den værste

Den dårligste blev aldrig skrevet. En af Danmarks førende balletkritikere sagde til mig, at han havde valgt ikke at skrive en anmeldelse, for han syntes ikke, at der var noget at skrive om, hverken positivt eller negativt. For mig var det den værste anmeldelse, – for kunst skal røre. Om du jubler eller skumler, om du er glad eller sur, det vigtigste er, at du er påvirket af det, du har oplevet, at det har påført dig en følelse. Ligegyldighed er kunstens største modstander, for ligegyldig kunst har ingen berettigelse. Anmelderen, som jeg har stor respekt for og som også er en ganske god ven, var ærlig og sagde at han var upåvirket.

Den bedste

Den bedste anmeldelse kom i form af en undskyldning på Instagram. Den tidligere kulturredaktør på Berlingske – nu journalist på Weekendavisen Anne Sophia Hermansen, afviste for nogle år siden at lade Berlingskes estimerede balletanmelder anmelde Verdensballetten. Det gjorde hun med ordene: ”For smalt, for meget provins, for lidt relevans.”
I 2023 var selvsamme Anne Sophia Hermansen inviteret af venner til at se Verdensballettens forestilling på Great Northern i Kerteminde. Hun fik en åbenbaring, som gjorde at hun ”tænkte skamfuldt tilbage på sin afvisning”, som hun skrev det i sit opslag, – og fortsatte: ”For det var SPEKTAKULÆRT! Faktisk blev jeg så rørt, at jeg græd to gange undervejs. Det er ballet og opera fra øverste, øverste, øverste hylde og lever til fulde op til sit navn Verdensballetten, ikke noget provinsballetten her.”

Ballet for anmeldere eller publikum

Fra det ligegyldige til det spektakulære – det spænd kan også noget. Det skal med retfærdighed siges, at anmelderen der fandt forestillingen ligegyldig, kom med konstruktive ideer til, hvordan programmet i hans øjne kunne gøres mere interessant og vedkommende.
Min kunstneriske leder Steven McRae siger ganske klogt, at han ikke laver ballet for anmelderne, men for publikum. Personligt er jeg udfordret, jeg kan ikke lade anmeldelserne gå mig upåvirket hen. Det er ofte folk jeg respekterer, der har skrevet dem, og de har også en vis magt og betydning – ikke mindst i forhold til billetsalget.

Jeg glæder mig til at melde meget mere ud om sommerens program, medvirkende m.m. ganske snart. Billetsalget er i fuld sving, og det går rigtig godt, så jeg håber vi ses et sted i det danske sommerland.

Vel mødt!