
Stjernecast, der tager pusten fra jer i 2026
Stjerner under åben himmel – årets kunstnerhold er en klasse for sig.
Der er øjeblikke, man tæller ned til, og dette er ét af dem.
På Verdensballetten er vores ambition altid den samme: at samle nogle af verdens ypperste dansere og musikere og lade dem mødes med naturen, lyset og publikum i øjenhøjde.
I år er ingen undtagelse. Tværtimod.
Vi er stolte af at kunne præsentere et stjernecast, der både byder på spændende nye navne og kærkomne gensyn med nogle af de kunstnere, der gennem årene er blevet en del af Verdensballettens kunstneriske DNA.
Balletstjerner i dit sommerland.
Glæd jer til et gensyn med vores kunstneriske leder, Steven McRae, der igen i år indtager scenen sammen med to af Europas mest eftertragtede ballerinaer: Anna Rose O’Sullivan fra The Royal Ballet i London og den ukrainske primaballerina Iana Salenko fra Staatsballett Berlin.
Sammen vil de bringe det klassiske repertoire til live med virtuositet og en intensitet, der mærkes langt ud over scenekanten.
Anna Rose O’Sullivan optræder desuden i selskab med den unge, karismatiske solist Harris Beattie fra Northern Ballet. Sammen danser de en pas de deux fra An American in Paris – et værk af koreograf Christopher Wheeldon, der emmer af energi, elegance og uimodståelig charme.
Iana Salenko kan igen i år opleves i smukt samspil med sin mand Kammertänzer Marian Walter i en pas de deux af Roland Petit fra Thaïs.
Glædelige gensyn – og nye stjerner på himlen.
Publikumsfavoritterne Sangeun Lee og Gareth Haw fra English National Ballet vender tilbage efter sidste års store succes. Deres stærke kemi og musikalske nærvær gør dem til et par, man ikke blot ser – men mærker.
I år kan de opleves i en intens moderne koreografi af mesterkoreografen William Forsythe.
Ved premieren præsenterer vi et andet stærkt makkerpar: den yndefulde Yasmine Naghdi, der får selskab af en af Europas mest spændende dansere netop nu – Nicol Edmonds fra The Royal Ballet.
Han gæster for første gang Danmark, og vi tør godt love et møde, der vil vække opsigt.
Astrid Elbo i ny rolle – og et scoop.
Vi fristes til at sige: Ingen Verdensballet uden Astrid Elbo.
Men i år tager hun et nyt og spændende skridt.
For første gang står hun også bag koreografien til et nyt værk skabt specielt til Verdensballetten – og vi glæder os til at præsentere hende i denne nye rolle, hvor hendes kreativitet får lov at blomstre i nye udtryk.
Som en særlig gave kan vi allerede nu løfte sløret for, at den danske stjernedanser Alban Lendorf medvirker i værket – et scoop, vi er både stolte og begejstrede over. Han kan opleves i august, hvor han føjer sin egen signatur til et allerede imponerende kunstnerhold.
Forestillingerne i august byder også på et gensyn, mange har ventet på: Astrid Elbo og den engelske superstjerne Reece Clarke genforenes.
Sammen kaster de sig ud i en intens pas de deux af den spanske stjernekoreograf Goyo Montero – et møde mellem kraft, elegance og rå scenisk energi.
Hvem danser hvornår?
Årets turné er delt i 2 dele og de medvirkende fordeler sig således:
Første del i juli –
Steven McRae, Anna Rose O’Sullivan, Yasmine Naghdi, Nicol Edmonds, Harris Beattie, Sangeun Lee og Gareth Haw
Andel del i august –
Steven McRae, Anna Rose O’Sullivan, Iana Salenko, Marian Walter, Reece Clarke, Astrid Elbo og Alban Lendorff
Et program i verdensklasse – afsløres snart.
Med et kunstnerhold som dette er scenen sat for en sommer, hvor publikum kan glæde sig til det bedste fra ballettens verden: klassiske mesterværker, nyskabte koreografier, moderne udtryk og en finale, der løfter stemningen op under himlen.
Vi kan allerede nu afsløre, at der venter flere overraskelser – blandt andet nye værker skabt specifikt til årets turné og unikke kunstneriske møder, der kun opstår her, i den danske sommernatur.
Men det fulde program…
det gemmer vi lige lidt endnu.
Så hold øje her og på vores SoMe kanaler. Snart løfter vi sløret for, hvad I helt præcist kan opleve på scenen – og hvilke øjeblikke, der venter jer denne sommer.
Vel mødt!
VERDENSBALLETTEN 2026
Tirsdag d. 7. juli – 6. august
Priser fra: 395 – 895 kr. ex. gebyr
Forventet varighed: 2 t. inkl. pause
TRAILER 2026
Oplev balletforestillinger:
- Balletforestilling i Frederiksberg
- Balletforestilling på Sølyst Kongelige Skydebane
- Balletforestilling på Møllerup Gods, Mols
- Balletforestilling i Benen-Diken-Hof, Sylt
- Balletforestilling i Skagen
- Balletforestilling ved Trelleborg i Slagelse
- Balletforestilling i Great Northern, Kerteminde
- Balletforestilling på Fjordenhus i Vejle
- Balletforestilling på Christianssæde Slot, Lolland
- Balletforestilling på Dyvig Badehotel, Als
- Balletforestilling på Rønnebæksholm, Næstved