Når nye trin fødes – og klassikerne får nyt liv

Der er noget ganske særligt ved det øjeblik, hvor en ny bevægelse ser dagens lys. Hvor koreografens idé forlader tanken og lander i kroppen – og hvor publikum bliver de allerførste vidner.
Til sommer inviterer Verdensballetten endnu en gang indenfor i det rum, hvor tradition og fornyelse mødes, og hvor helt nye værker skabes særligt til vores scene i det fri.

Midt i dette kreative spændingsfelt står Astrid Elbo – en dansk solodanser, der med både mod og musikalitet har sat sit præg langt ud over de klassiske rammer. Hun er ballettens enfant terrible i den smukkeste forstand: kompromisløs, undersøgende og med en klar vilje til at udfordre de fortællinger, der har formet kunstarten gennem generationer. For hende er ballet ikke blot æstetik – det er også et sprog for kamp, identitet og forandring.

Denne sommer har hun fået til opgave at skabe en helt ny pas de trois for tre mandlige dansere med udgangspunkt i Hamlet. Den tvivlende, melankolske prins – et ikon på maskulin kompleksitet – sættes her i spil gennem en koreografisk linse formet af en stærk kvindelig kunstnerisk stemme. Det er i dette møde, gnisterne opstår: mellem det klassiske og det nutidige, det maskuline og det feministiske. Resultatet tegner til at blive både råt, poetisk og ganske enkelt uforudsigeligt.

Et andet højdepunkt tegner sig i mødet mellem to markante kunstneriske signaturer: Kim Brandstrup og komponist Katrine Grarup Elbo. Sammen skaber de soloen The Ugly Duckling – en nyfortolkning, der trækker tråde til Camille Saint-Saëns’ ikoniske Svanen, men bevæger sig ind i et elektronisk og nutidigt lydunivers. Brandstrups bevægelsessprog – kendt for sin psykologiske dybde og filmiske kvalitet – smelter her sammen med en musik, der både ærer og udfordrer originalen.

Soloen danses skiftevis af Astrid Elbo (aug) og Sangeun Lee (juli) – to stærke personligheder, der hver især tilfører fortællingen deres egen klangbund. Det er en fortolkning af H.C. Andersens evige fortælling, som næppe efterlader nogen uberørt.

Verdensballetten byder også velkommen til en ny koreografisk stemme i programmet: den spanske koreograf Goyo Montero.
Med en karriere, der spænder over nogle af Europas førende kompagnier, er han kendt for sin dynamiske og teknisk krævende stil, hvor klassisk teknik møder en moderne, næsten arkitektonisk dramaturgi.
I værket Auréa – inspireret af Det gyldne snit – folder han et hypnotiserende og futuristisk pas de deux ud. Her bliver kroppen et præcist instrument i en næsten matematisk skønhed, hvor bevægelse og proportion smelter sammen til en visuel meditation.

Midt i alle disse nyskabelser står de elskede klassikere som faste holdepunkter. Uddrag fra Nøddeknækkeren, den ikoniske og meget krævende Rosenadagio og Roland Petit’ sanselige Thaïs minder os om den arv, som de nye værker vokser ud af.
Her kan publikum opleve stjerner som Iana Salenko, Anna Rose O’Sullivan og Steven McRae folde deres kunst ud med en elegance og autoritet, der kun tilhører verdenseliten.
Som en gnistrende kontrast til det eftertænksomme og poetiske træder Steven McRae igen ind på scenen med sit karakteristiske overskud og sin virtuositet. Med stepskoene snøret stramt leverer han en ny, energifyldt solo, før hele ensemblet samles i en festlig finale, der løfter aftenen mod sit klimaks – som et glas champagne, der bruser over i sommernatten.

Verdensballetten balancerer som altid mellem det velkendte og det vovede. Mellem det, vi elsker – og det, vi endnu ikke ved, at vi vil elske. Og netop dér, i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse, opstår de øjeblikke, der bliver hos os længe efter, at den sidste tone har lagt sig, og natten har sænket sig over scenen.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til ballet, som du aldrig har set det før!